Langt de fleste danskere har prøvet at få målt deres blodtryk. Blodtryksmåling er en forholdsvis simpel undersøgelse, der giver rigtig mange nyttige oplysninger omkring blodkarrenes og hjertets tilstand. Det er en rigtig god ide, at man får målt sit blodtryk fra tid til anden. Det skyldes blandt andet, at et eventuelt forhøjet blodtryk i langt de fleste tilfælde ikke vil kunne mærkes. Samtidig øger et forhøjet blodtryk risikoen for, at man bliver ramt af alvorlige sygdomme. Det er også den væsentligste årsag til de forskellige sygdomme i hjertekredsløbet, herunder blandt andet:
- Åreforsnævring
- Blodprop i hjertet
- Blodprop i hjernen
Hvad fortæller et blodtryk?
Når man foretager en blodtryksmåling, så måles blodtrykket i enheden millimeter kviksølv, som også går under betegnelsen mmHg. Blodtrykket bliver angivet i to tal – et højt og et lavt tal. Det højeste tal er et udtryk for det såkaldte systoliske blodtryk, mens det laveste tal er et udtryk for det såkaldte diastoliske blodtryk. Hvis man er sund og rask, skal begge blodtryk ligge inden for nogle bestemte rammer, som bliver gennemgået i det efterfølgende afsnit.
Det systoliske blodtryk
Det systoliske blodtryk er også det, man kalder for slagtrykket. Det er det maksimale tryk, der er i ens pulsåre i det øjeblik, hvor hjertet trækker sig sammen og sender blodet ud igennem pulsårerne. Dette blodtryk har en tendens til at stige med alderen, hvilket skyldes stivere blodkar. Det er samtidig også dette blodtryk, der er skyld i et forhøjet blodtryk særligt hos ældre.
Det diastoliske blodtryk
Det diastoliske blodtryk er også det, man kalder for hviletrykket. Det er det laveste tryk, som blodet pumpes ud med mod pulsårens væg, når hjertet slapper af mellem to slag. Det er særligt dette blodtryk, man bruger til at diagnosticere forhøjet blodtryk hos yngre mennesker.
Hvad skal et normalt blodtryk ligge på?
Et blodtryk varierer meget fra person til person og fra dag til dag. Det er som regel lavest, når man hviler sig om natten, mens det vil være højere, når man foretager en fysisk aktivitet. Det kan også stige som følge af et øget psykisk pres eller stress. Netop grundet disse udsving i blodtrykket er det vigtigt, at man sørger for at foretage forskellige målinger, og at man forholder sig helt i ro, mens blodtrykket måles. Foretages en blodtryksmåling efter forskrifterne, så skal et normalt blodtryk ligge på omkring 120/80, men der er dog nogle forhold, som man skal være opmærksom på. Lider man for eksempel af diabetes, eller er man i høj risiko for at få hjertesygdomme og andre kredsløbssygdomme, så bør man have et blodtryk, der er lavere end normalen. Det er overordnet set ikke farligt at have et for lavt blodtryk, fordi det ikke øger risikoen for at få hjertekarsygdomme. Det kan dog godt have nogle negative konsekvenser. For eksempel kan et for lavt blodtryk være årsag til hovedpine, svimmelhed og at det sortner for øjnene, når man rejser sig op meget hurtigt. Ligger blodtrykket på 140/90 eller højere, så har man et forhøjet blodtryk, og det kan til gengæld være farligt, da man i så fald er i risiko for at udvikle hjertekarsygdomme.
Hvor skal man foretage en blodtryksmåling henne?
Man kan få målt sit blodtryk flere forskellige steder henne. Man kan enten få det målt hos lægen, eller man kan selv foretage målingen derhjemme i trygge og vante omgivelser.
Blodtryksmåling hos lægen
Mange får blodtrykket taget hos deres læge, men man kan ikke regne 100 % med resultatet af blodtrykket hos lægen. Det skyldes, at resultatet kan vise et forhøjet blodtryk, uden at man reelt har det. Det kan for eksempel være, fordi man er nervøs, og situationen er ny og uvant. Når man får målt sit blodtryk hos lægen, anbefales det derfor, at lægen foretager en blodtryksmåling af flere omgange i løbet af konsultationen. Det gælder især, hvis det viser sig, at blodtrykket er for højt, så man dermed ikke risikerer at drage forhastede konklusioner på et forkert grundlag.
Blodtryksmåling i eget hjem
Lægen kan også vælge at give patienten et blodtryksapparat med hjem, så man selv har mulighed for at måle blodtrykket under trygge og afslappede forhold. Lægen kan også i nogle tilfælde vælge at give patienten en automatisk blodtryksmåler på, der måler blodtrykket i løbet af et helt døgn. Dette apparat måler blodtrykket mellem to og fire gange i timen. Man kan også vælge at købe sin egen blodtryksmåler, hvis man er interesseret i at følge med i, hvordan ens blodtryk ligger. Det kan for eksempel være, at man har et blodtryk, der ligger og svinger mellem at være normalt og for højt.
Hvordan måler man sit blodtryk derhjemme?
Hvis man skal måle sit blodtryk derhjemme, skal man først og fremmest have en blodtryksmåler. Det kan enten være, at man har fået den af lægen, eller det kan være, at man selv har købt den. Det er dog ikke særligt svært at måle sit blodtryk derhjemme, men det er vigtigt, at man foretager en præcis måling. Ellers er resultatet ubrugeligt. For at få en så præcis måling som muligt er det vigtigt, at man følger følgende retningslinjer:
- Man bør måle sit blodtryk to gange om dagen. En gang om morgenen og en gang om aftenen inden man indtager et måltid eller medicin. Dette bør gøres i en periode på 3-5 dage.
- Når man måler sit blodtryk, bør man foretage målingen tre gange i træk – dog med en pause på fem minutter mellem hver måling.
- For at få det mest præcise resultat skal man udregne gennemsnittet af de tre målinger, man har foretaget.
Inden man går i gang med en blodtryksmåling
For at få det mest præcise resultat er det også vigtigt, at man tager sig nogle forholdsregler, allerede inden man går i gang med en blodtryksmåling. Her gælder følgende:
- Start med at vælge en manchet der passer til armen, og som sidder behageligt. Manchetten skal hverken være for lille eller for stor.
- Undgå at ryge i 30 minutter inden en blodtryksmåling.
- Vær helt rolig i mellem 5 og 10 minutter inden målingen foretages. Det kan være en god ide at sidde i en behagelig stol, som har armlæn, som man kan hvile armene på. Undgå dog at sidde med benene over kors.
- Når en blodtryksmåling foretages, skal man sidde helt stille. Man må ikke bevæge sig, se TV, høre radio eller tale med nogen.
- Placer armen på et armlæn eller på et bord så den har noget at hvile på. Det er vigtigt, at armen er så afslappet som overhovedet muligt, samtidig med at den skal være i den rette højde.
- Manchetten skal placeres direkte på huden, og man skal derfor have bare arme der, hvor manchetten skal sidde. Man kan for eksempel have en t-shirt på.
- Placer manchetten et par centimeter over albuen så den sidder placeret i samme højde som hjertet. Det er vigtigt, at manchetten ikke sidder stramt og ubehageligt. Man skal kunne få en finger op under manchetten, når den er lukket til. Hvis man ikke kan det, er den for stram.
- Når man har trykket ”start”, skal man slappe helt af og forholde sig helt i ro i den tid, som det tager for apparatet at foretage en blodtryksmåling.
Hvad sker der, hvis man har et forhøjet blodtryk?
Desværre er der rigtig mange danskere, der har et forhøjet blodtryk uden at være klar over det. Hvis man ikke er klar over, at ens blodtryk er for højt, så er det af naturlige årsager svært at gøre noget ved det. Forhøjet blodtryk er dog årsag til mange alvorlige sygdomme i hjertet og kredsløbet. Det kan dermed have nogle fatale konsekvenser, hvis man går rundt med et forhøjet blodtryk uden at være klar over det. Heldigvis er der dog rigtig gode muligheder for behandling, hvis man løbende får foretaget en blodtryksmåling og dermed opdager, at blodtrykket er forhøjet.
Hvad kan man selv gøre?
Forhøjet blodtryk bliver hovedsageligt behandlet med medicin, men det er også vigtigt, at man foretager en række livsstilsændringer. Det kan for eksempel være i form at en sundere kost, der indeholder masser af fibre og grøntsager, men som samtidig er fedtfattig. Ryger man, bør man stoppe så hurtigt som muligt, og man bør desuden maksimalt drikke 1-2 genstande om dagen. Derudover er det også vigtigt, at man sørger for at dyrke motion på daglig basis. Ved at ændre sin livsstil kan man nedsætte risikoen for, at man bliver ramt af eventuelle følgesygdomme forårsaget af forhøjet blodtryk.
Hvis man er særligt udsat
Nogle mennesker er særligt udsat for at få et forhøjet blodtryk. Det gælder blandt andet, hvis man i forvejen har et dårligt hjerte eller et dårligt kredsløb, eller hvis man ved, at der er flere i familien, der har forhøjet blodtryk. Man er også særligt udsat for at få et forhøjet blodtryk, hvis man har diabetes, hvis man ryger, eller hvis man er overvægtig. Det er vigtigt, at disse personer, der er i særlig risiko for at få et forhøjet blodtryk, foretager de ovenstående livsstilsændringer. Derudover er det også ekstra vigtigt, at de regelmæssigt får foretaget en blodtryksmåling.
