Alt du skal vide om forhøjet blodtryk og hvorfor det er vigtigt at måle sit blodtryk

11. november 2019

Skrevet af Redaktionen

Hypertension eller forhøjet blodtryk er en meget almindelig hjerte-kar-sygdom, der kan bidrage til et væld af helbredsproblemer, såsom iskæmisk hjertesygdom, hjerneblødning og endda død. Særligt hvis du er i faregruppen, vil din læge sandsynligvis anbefale dig selv at holde øje med dit blodtryk derhjemme. Denne test kan danne basis for en afgørelse om, hvorvidt du er i fare for at udvikle forhøjet blodtryk eller andre sygdomme. Vi vil her tage et kig på, hvad forhøjet blodtryk er, og hvorfor det er vigtigt at måle sit blodtryk.

Hjertet og blodkredsløbet

Som du måske allerede ved, pumper hjertet blod rundt i kroppen gennem kredsløbet. De årer, som blodet pumpes væk fra hjertet gennem, kaldes for pulsårerne eller arterierne, hvorfra blodet kommer ud til musklerne og organerne. Lige så snart de røde blodlegemer har fået afgivet deres ilt til disse former for væv, vender blodet tilbage til hjertet via de såkaldte tilbageløbs-blodårer eller vener. Dette iltfattige blod sendes videre til lungerne, hvor den kuldioxid, som det har hentet fra musklerne og organerne, bliver afgivet og ny ilt bliver optaget. Det iltede blod løber tilbage til hjertet, hvorfra cyklussen begynder forfra.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Hvor højt blodtrykket er, afhænger af hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt samt omfanget af modstanden i blodkarrene.

Et forhøjet blodtryk opstår, når hjertet presser blod rundt i pulsårerne hurtigere end almindeligvis. Man angiver blodtrykket med to tal. For eksempel er det normale blodtryk som oftest 120 over 80 mmHg, hvilket også kan blive skrevet som 120/80 mmHg.

Forkortelsen står for millimeter kviksølv, eftersom blodtrykket historisk set er blevet målt med et kviksølvmanometer. Førstnævnte tal repræsenterer det systoliske blodtryk, som er trykket når hjertet trækker sig sammen, mens sidstnævnte tal er det diastoliske blodtryk, som tværtimod er trykket i pulsårerne mellem hvert hjerteslag. Det vil sige, når hjertet afslappes.

Hvornår har jeg forhøjet blodtryk?

Et forhøjet blodtryk nærmere bestemt er på mindst 140/90 mmHg i hviletilstand, når det bliver målt hos lægen eller lignende entiteter. Det såkaldte ”klinikblodtryk”. Det skelnes fra hjemmeblodtryk, da det er blevet konstateret, at blodtrykket målt hos lægen desværre kan have en tilbøjelighed til at være højere som følge af uvante omgivelser.

Man regner med, at dette er skyld i hele 20 % af det samlede antal af patienter, der diagnosticeres med hypertension. Derfor foretrækker man ofte at stille diagnosen ved hjemmeblodtryksmålinger eller alternativt gennem døgnblodtryksmålinger gjort i dagstid. Her regner man et blodtryk på mindst 135/85 mmHg for at være et forhøjet blodtryk. Mens forhøjet blodtryk sjældent kan mærkes, kan det alligevel føre til alvorlige konsekvenser.

Hvordan opstår forhøjet blodtryk?

Årsagen til hvorfor, et hvilket som helst givet tilfælde af forhøjet blodtryk opstår, er som oftest ukendt, hvor der i så fald er tale om en primær eller essentiel hypertension. Der er her tale om visse ubestemte genetiske faktorer og livsstile, hvor man derfor ikke på nuværende tidspunkt ved den eksakte årsag. Omvendt hvis årsagen er kendt, er der tale om sekundær hypertension. Der kan være flere grunde til sekundær hypertension. Blandt dem finder man kroniske nyresygdomme, sjældne hormonelle forstyrrelser, sygdomme i nyrernes pulsårer og svulster i binyrerne blot for at nævne nogle få. Er der mistanke om sekundær hypertension, foretages der særlige undersøgelser af blod og urin samt røntgenundersøgelser og mere. Typisk optages et hjertekardiogram eller andre undersøgelser. Eksempelvis ultralydsscanning af hjertet.

Hyppige symptomer på forhøjet blodtryk

For sig selv kan forhøjet blodtryk sjældent mærkes. Visse symptomer kan dog antyde forhøjet blodtryk. Herindunder kan symptomerne være følgende;

  • Svimmelhed
  • Hovedpine
  • Næseblod
  • Træthed
  • Føleforstyrrelser
  • Hjertebanken
  • Åndenød

Hvorfor får man forhøjet blodtryk?

Der er ikke tale om én eneste måde at få forhøjet blodtryk. Flere forskellige faktorer kan spille ind i risikoen for at udvikle det. På et genetisk plan kan der eventuelt være tilbøjelighed til forhøjet blodtryk, blodprop eller hjerneblødning inden for familien. Diabetes type 1 og 2 kan også føre til det. Livsstilsmæssigt kan det være overvægt, alkoholmisbrug, saltrig og/eller fed kost eller manglende motion. Desværre er der også nogle medikamenter der kan føre til det. Deriblandt medicin med binyrebarkhormon eller slankepiller.

Hvordan diagnosticerer man forhøjet blodtryk?

At måle sit blodtryk derhjemme er en af de mest effektive måder at diagnosticere forhøjet blodtryk. Forskning, der involverer døgnlange hospitalsindlæggelser, indikerer, at de fleste folk oplever to daglige højdepunkter for blodtrykket: Mellem klokken 6 og 8 om morgenen og mellem klokken 5 og 8 om aftenen. Blodtrykket er her typisk omkring 30 til 50 mmHg.

Nogle patienter med tidlig hypertension oplever kun et forhøjet blodtryk på ét af disse højdepunkter. Fordi disse tidspunkter falder uden for de fleste lægers normale skema for konsultationer, kan man alt for let gå uden en diagnose, hvis man alene afhænger af en læge til at måle. At måle sit blodtryk selv, tillader dig at måle i de tidlige morgentimer eller sene aftentimer og derved gøre det lettere for lægen at opdage dit forhøjede blodtryk.

I visse tilfælde, vil lægen bestille medicinsk behandling eller udskrive medicin, hvis du oplever almindelige symptomer som hovedpine eller svimmelhed, men nogen fuld diagnose kan kun blive stillet ved at have tilstrækkelig information til at udelukke eksterne faktorer, der kan føre til forhøjet blodtryk. Faktorer som stress, humørsvingninger eller personlige kriser.

Hvad man kan gøre ved det?

For det første kan du sørge for at måle dit blodtryk jævnligt. Særligt i tilfælde af at din familie har historie for at have forhøjet blodtryk. Herigennem vil du lettere kunne komme i behandling, før nogen som helst komplikationer viser sig. Et tip der gør sig gældende for alle og enhver er, at holde øje med sin livsstil og ændre den i tilfælde af at dele af den skulle være usunde. Den mest grundlæggende ting, man kan gøre, er at stoppe med at ryge, hvis man nu skulle have den vane. Ens kropsvægt bør man holde på normal, hvilket for voksne indebærer en BMI på omkring 20 til 25 kg/m2. Motionere bør man gøre mindst 30 minutter af per dag. Ens kost bør indeholde store mængder af frugt og grøntsager, det vil sige omkring seks portioner om dagen og den daglige indtagelse af salt bør reduceres til under 6 g om dagen.

Alkoholindtaget bør begrænses til intet mere end tre genstande for mænd og to genstande for kvinder per dag. Er skaden allerede sket, og du har fået konstateret forhøjet blodtryk, kan du måle dit blodtryk regelmæssigt, sådan at behandlingen bedre kan tilrettelægges. Hvis du modtager medicin mod dit forhøjede blodtryk, bør du aldrig stoppe med at tage den uden først at konsultere en læge. Det kan godt være, at du muligvis føler dig fint tilpas, men det forhøjede blodtryk kan før eller siden give faretruende konsekvenser, hvis ubehandlet.

Hvad du bør have i tankerne, når du måler dit blodtryk derhjemme

Hvis du måler dit blodtryk derhjemme, er det vigtigt, at du måler dig selv korrekt, og følger de nødvendige forholdsregler for at få en effektiv aflæsning. Der er nogle få ting i denne forbindelse, som du bør overveje:

  1. Brug den rette blodtryksmåler: Der er adskillige blodtryksmålere må markedet til brug derhjemme, hvilket gør det ekstra væsentligt at sætte sig ind i, hvilke der viser sig at være de mest præcise og effektive alternativer. Har man sådan en, kan man lettere undgå at blive fejlmedicineret på grund af en instrumentfejl. Det er blot en engangsinvestering, så det er værd at bruge penge på.
  1. Overvej hvornår du måler: At teste på det rette tidspunkt og at følge de rette procedurer er vigtigt for at få en nøjagtig måling. Mål dit blodtryk mellem klokken 7 og 8 om morgenen og på det tilsvarende tidspunkt om aftenen. For at undgå faktorer der har for stor indvirkning på din måling, såsom træthed, stress og så videre, sørg for at hvile i mindst fem minutter, før du måler. Ligeledes bør du udføre hver måling to gange med et minuts mellemrum. Til at begynde med eller efter en ændring af din behandling, bør du måle dit blodtryk tre dage i streg for dernæst at måle to til tre gange per uge. Hver opmærksom på hvilke symptomer du eventuelt har, for eksempel svimmelhed eller hovedpine, når du aflæser blodtryk.
  1. Hav ret position når du måler: At have den rette positionering, når du måler dit blodtryk, er vigtigt. Du bør befinde dig i en siddende position, hvor din overarm, hjerte og blodtryksmåler er på samme plan for at få de mest præcise målinger.
  1. Hold orden i dine papirer: At holde styr på dine målinger væsentligt, da du helst ikke ønsker at forveksle datoer med hinanden.

Dette kan forhøjet blodtryk føre til i værste fald

Der er et antal af komplikationer, som forhøjet blodtryk kan medføre. Deriblandt pulsåreforsnævring- og forkalkning, blodprop i hjertet, hjerneblødning, hjertesvigt (det vil sige reduceret pumpefunktion som fører til væskeophobning rundt omkring i kroppen) og nyresvigt. Hvad angår hjerte- og kredsløbssygdomme er forhøjet blodtryk den vigtigste risikofaktor.

Fremtidige udsigter

For så vidt som blodtryksforhøjelse er velbehandlet, er det muligt, at komplikationer undgås og at den gennemsnitlige levealder forbliver noget så nært normal. Behandles man ikke, er fremtidsudsigterne relativt korte, da man risikerer at udvikle førnævnte sygdomme.

Related Posts

Blodtryksmåler – tjek dit helbred på ingen tid

Blodtryksmåler – tjek dit helbred på ingen tid

Det vigtigste i denne verden, er uden tvivl dit helbred. Derfor fortjener du altid at få muligheden for at tjekke efter, hvordan din krop har det. Du kan naturligvis få undersøgt dit blodtryk hos din egen læge, men de lange ventetider i både kalenderen og i...

Blodtryksmåling

Blodtryksmåling

Langt de fleste danskere har prøvet at få målt deres blodtryk. Blodtryksmåling er en forholdsvis simpel undersøgelse, der giver rigtig mange nyttige oplysninger omkring blodkarrenes og hjertets tilstand. Det er en rigtig god ide, at man får målt sit blodtryk fra tid...

FAQ

FAQ

Hvordan virker en blodtryksmåler? Et blodtryksapparat er en maskine, hvormed man kan måle blodtrykket og pulsen. De kommer i lidt forskellige udgaver, men den mest almindelige er den udgave, lægen også oftest bruger, hvor man har en manchet om overarmen. Denne manchet...