Hold øje med blodtrykket med en blodtryksmåler

En blodtryksmåler kan være særligt effektiv for dig, der gerne vil holde øje med, hvordan blodtrykket ligger. En blodtryksmåling kan nemt og hurtigt vise dig dit blodtryk, som kan fortælle en del om din krops generelle tilstand. Hvis ikke man opdager problemer med blodtrykket i tide, kan det have en række ubehagelige konsekvenser for helbredet og derfor kan det for mange være betryggende at have en blodtryksmåler i hjemmet. Vi fortæller dig her i artiklen alt, hvad du bør vide om blodtryksmålere og blodtryksmåling. Vi har også fundet noget af de bedste produkter på markedet, så du nemt kan finde den helt rette til dig.

Hvad kan blodtrykket og en blodtryksmåling fortælle os?

Blodtrykket, der typisk findes via en blodtryksmåling, er det, der afslører, hvor hårdt hjertet skal arbejde, for at kroppen fungerer. Hvis hjertet skal trække sig hårdt sammen og dermed arbejde hårdere, vil det betyde et højere blodtryk. Blodet bruser hurtigere og med højere tryk gennem karrene, og blodtrykket er det tryk, som blodet presser mod blodkarrenes vægge med. Det normale gblodtryk ligger på 120/80 mm Hg eller under og skal være målt, mens kroppen er i hvile og afstresset. Blodtrykket er aldrig konstant, og det vil svinge alt efter ens aktivitetsniveau og omstændigheder.

Hvis man laver noget hårdt eksempelvis motionerer eller måske ser en uhyggelig film, der sætter alarmberedskabet i gang, så vil blodtrykket stige. Det gør blodtrykket, fordi det kræver ekstra ilt til musklerne, når de skal arbejde hårdere, og det sætter også hjertet på arbejde. Når man så efterfølgende slapper af, så vil blodtrykket falde ned igen. Det allerlaveste blodtryk igennem dagen vil man have, når man sover, fordi kroppen er helt i hvile. Det er normalt at blodtrykket vil svinge gennem dagens forskellige aktiviteter, men det er når blodtrykket i hvile er for højt eller for lavt, at det kan have konsekvenser for helbredet.

Forhøjet blodtryk: Den stille dræber

Forhøjet blodtryk kaldes også den stille dræber, fordi man ofte slet ikke vil bemærke det højere tryk i årene. Det er let at behandle, hvis blodtrykket skulle være for højt, men desværre kræver det, at man får målt sit blodtryk og opdager problemet, før skaden er sket. Hvis man går med ubehandlet forhøjet blodtryk, kan det medføre livstruende sygdomme såsom blodpropper, hjerneblødninger og hjertesvigt. Hypertension, som forhøjet blodtryk også kaldes, kan derfor gøre skade på hjertet og blodkarrene, uden man bemærker det i en travl hverdag. Det er derfor vigtigt, at man med jævne mellemrum for tjekket blodtrykket enten hos egen læge eller i hjemmet med en blodtryksmåler. Det kan være en fordel at have en blodtryksmåler i hjemmet, så man let kan holde øje med, at alting er, som det skal være.

Det lave blodtryk kan have konsekvenser

Selvom der er flest risici forbundet med det forhøjede blodtryk, så er det lave blodtryk også noget, der kan kræve lidt ekstra opmærksomhed. Som udgangspunkt er et lavt blodtryk ikke et faresignal, men hvis man samtidigt oplever andre symptomer, kan der være andet på spil. Et lavt blodtryk karakteriseres ved at den høje værdi af målingerne, også kaldet det systolisk blodtryk, er under 100 mg Hg i hvile. Normale mennesker, der ellers ikke oplever gener ved et lavere blodtryk, har ikke behov for behandling af blodtrykket. Hvis man har et lavt blodtryk, kan det dog også skyldes forskellige underliggende sygdomme som blandt andet lavt stofskifte, hjertesygdomme og leversygdomme.

Et blodtryk i den lave ende kan dog særligt hos ældre give nogle ubehagelige symptomer. Fordi blodtrykket er lavt, kan man risikere, at kroppens vigtige organer ikke får iltet blod nok. Et uhensigtsmæssigt lavt blodtryk kan medføre træthed og svimmelhed, særligt når man skal op at stå eller lægger sig ned. Man kan altid konsultere med sin læge, hvis man oplever symptomer og samtidigt har et lavt blodtryk, der kan kræve behandling.

Gør det let med en blodtryksmåler i hjemmet

Man kan altid tage til lægen, hvis man gerne vil have tjekket blodtrykket eller måske har en mistanke om, at det kunne være for lavt eller forhøjet. Hver 5. dansker har forhøjet blodtryk, og det betyder, at man med fordel kan have en blodtryksmåler i hjemmet, så man kan holde øje med blodtrykket med jævne mellemrum. Det forhøjede blodtryk vurderes, når blodtrykket har værdierne 140/90 mm Hg i hvile. Det kræver selvfølgelig, at man har en blodtryksmåler i hjemmet, hvis man skal tjekke, om blodtrykket er indenfor normalværdierne. Man kan få forskellige typer af blodtryksmålere til hjemmet, og man kan få professionelle udgaver, der er klinisk testede. Blodtryksmåleren til hjemmebrug kan derfor være præcis så nøjagtig som den, lægerne bruger, når de skal måle blodtryk.

Fordele ved at have et blodtryksapparat i hjemmet

Fordelen ved at have en blodtryksmåler i hjemmet er, at du ikke behøver vente på en lægetid, før du kan få målt blodtrykket. Det betyder samtidigt, at du kan lave målingerne lige så tit, du har lyst til, og at du kan gøre det, når det passer dig. Man kan dermed undgå at skulle have fri eller bruge en fridag på at tage op til lægen. Dette gælder ligeledes for familie og venner, der gerne vil have tjekket deres blodtryk, eller som du gerne vil holde øje med ligger stabilt. Når man selv foretager blodtryksmålinger, er det vigtigt, at man sørger for ikke at påvirke blodtrykket op til målingen. Derfor skal man ikke have røget cigaretter en halv time før, man skal helst ikke have en fuld blære, ikke have drukket koffeinholdige drikke, og man skal helst opholde sig i et roligt rum ved stuetemperatur.

På denne måde sikrer man de optimale omgivelser. For mange almindelige danskere giver det en smule nervøsitet, når man skal ind og stå overfor lægen. Derfor kan en blodtryksmåling hos lægen også ligge højere end ellers, fordi man oplever nervøsiteten overfor den hvide kittel. Med en hjemmemåling med en blodtryksmåler får man dermed en mere præcis måling, fordi man ikke påvirkes af de omkringværende ting. Oveni kan man lave flere målinger over en periode med en blodtryksmåler og få et gennemsnit, der vil være mere retvisende end en enkelt måling hos lægen.

Find den rette udgave for en præcis blodtryksmåling

Der findes forskellige udgaver af blodtryksmåler, hvor man kan få målt blotrykket enten med en manchet om overarmen eller med en håndledsmåler. Den mest udbredte og letgenkendelige udgave er modellen, hvor man har en overarmsmanchet, der pustes automatik op. De kan fås fra de helt simple til de meget avancerede udgaver, der kan mere end blot måle blodtryk og puls. Derudover findes der også meget tekniske udgaver, der har en app tilknyttet. En app kan samle de forskellige målinger og gøre det endnu tydelige, om blodtrykket forandrer sig. De mest avancerede udgaver kan foruden blodtryk og puls også lave EKG-målinger. Disse udgaver har ofte en detektor, der registrerer, hvis der skulle opstå arytmi, der er forstyrrelser i hjertets rytme. På den måde kan man selv holde øje med blodtrykket og andet og konsultere egen læge, hvis der opstår ændringer.

Bedst i test til blodtryksmåling

Hvis man gerne vil gøre blodtryksmålingen så let og ligetil som muligt, så skal man vælge et blodtryksapparat, der er godkendt og testet klinisk og er helt automatisk. Det anbefales ikke, at man anvender et manuelt blodtryksapparat selv, fordi man med det manuelle aspekt forstyrrer målingen. Når man selv pumper manchetten op, så stiger blodtrykket grundet den fysiske udfoldelse, og resultatet vil blive misvisende højere, end det ville have været i hvile. Tidligere havde man udgaver af blodtryksapparater med kviksølv, men efter de er blevet forbudt, så findes der elektriske og manuelle blodtryksmålere, hvoraf de elektriske og automatiske er de mest lettilgængelige. De mest præcise modeller er dem, der har en manchet til overarmen, men man kan ligeledes få håndledsudgaver, der er små og kompakte.

Stor manchet

Hvis man er overvægtig, kan det være endnu vigtigere at holde øje med blodtrykket, fordi hjertet er mere udsat grundet de ekstra kilo. Der er en kendt sammenhæng mellem forhøjet blodtryk og overvægt, så derfor kan det være godt med et blodtryksapparat til at tjekke med jævne mellemrum, at blodtrykket ligger under den anbefalede grænse. Hvis man har en kraftig arm, skal man have for øje, at ikke alle blodtryksapparater nødvendigvis har den rette størrelse manchet. Derfor kan man ofte tilkøbe en større manchet, der kan nå hele vejen om armen.

Produkter fra Matas til blodtryksmåling

Man kan finde rigtig mange forskellige typer af blodtrykmålere i alle prisklasser online, men der kan være den fordel i at købe et blodtryksapparat i en fysisk butik. Udover instruktion og vejledning i at anvende apparatet, kan man samtidigt på stillet alle spørgsmålene, inden man sidder med produktet og undrer sig over, hvordan den egentlig virker. Har man behov for at sikre sig, om manchetten passer, kan man også prøve den på og dermed få den rigtige størrelse manchet med hjem første gang. Man kan købe blodtryksapparater i Matas, hvor de rådgiver og vejleder dig med dit køb. Både online og i de fysiske butikker sælger de forskellige mærker, så der med sikkerhed er et blodtryksapparat, der har de rigtige funktioner.

 

Blodtryksmåler – tjek dit helbred på ingen tid

Blodtryksmåler – tjek dit helbred på ingen tid

Det vigtigste i denne verden, er uden tvivl dit helbred. Derfor fortjener du altid at få muligheden for at tjekke efter, hvordan din krop har det. Du kan naturligvis få undersøgt dit blodtryk hos din egen læge, men de lange ventetider i både kalenderen og i...

Blodtryksmåling

Blodtryksmåling

Langt de fleste danskere har prøvet at få målt deres blodtryk. Blodtryksmåling er en forholdsvis simpel undersøgelse, der giver rigtig mange nyttige oplysninger omkring blodkarrenes og hjertets tilstand. Det er en rigtig god ide, at man får målt sit blodtryk fra tid...

FAQ

FAQ

Hvordan virker en blodtryksmåler? Et blodtryksapparat er en maskine, hvormed man kan måle blodtrykket og pulsen. De kommer i lidt forskellige udgaver, men den mest almindelige er den udgave, lægen også oftest bruger, hvor man har en manchet om overarmen. Denne manchet...